Privatlivspolitik
Hvilke personoplysninger vi behandler, hvorfor vi gør det, og hvilke rettigheder du har.
Senest opdateret: 12. september 2026
1. Hvem er dataansvarlig?
Veritas Group ApS er dataansvarlig for de oplysninger, der beskrives i denne politik.
- Veritas Group ApS
- Willemoesgade 16A, 6700 Esbjerg
- CVR-nr. 45079481
- E-mail: bk@veritas-group.dk
Vi har ikke pligt til at have en databeskyttelsesrådgiver (DPO) og har ikke udpeget en. Spørgsmål om denne politik går til adressen ovenfor.
2. Når du besøger hjemmesiden
Serverlogfiler
Vores webserver noterer hver forespørgsel, den modtager: IP-adresse, tidspunkt, hvilken side der blev hentet, browsertype og eventuel henvisende side. Det sker automatisk og er nødvendigt for at kunne drive siden og opdage misbrug og angreb.
- Retsgrundlag: vores legitime interesse i at holde siden kørende og sikker, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f.
- Opbevaring: logfilerne slettes automatisk efter 30 dage.
Cookies
Vi sætter ingen cookies til statistik eller markedsføring, og vi henter ikke skrifttyper, kort eller videoer fra tredjeparters servere. Det eneste vi gemmer i din browser, er dit eget cookievalg. Se cookiepolitikken for detaljerne, og for hvordan du ændrer valget.
3. Når du skriver til os
Bruger du kontaktformularen, åbner den en besked i dit eget mailprogram. Vi modtager først noget, når du selv sender den. Vi behandler derefter de oplysninger, du har skrevet: typisk navn, virksomhed, e-mail, telefonnummer og indholdet af din henvendelse.
- Formål: at besvare din henvendelse og eventuelt indgå en aftale med jer.
- Retsgrundlag: artikel 6, stk. 1, litra b (foranstaltninger forud for en aftale) eller litra f (vores legitime interesse i at kunne svare på henvendelser).
- Opbevaring: korrespondance slettes senest 12 måneder efter sidste kontakt, medmindre den bliver til et kundeforhold. Så gemmer vi den, så længe samarbejdet varer.
Send os ikke følsomme oplysninger som CPR-numre eller helbredsoplysninger i en almindelig mail. Har du behov for at dele den slags, så ring til os først.
4. Når du søger job eller vil være partner hos os
Sender du en ansøgning, behandler vi de oplysninger, du selv giver os.
- Retsgrundlag: artikel 6, stk. 1, litra b og litra f.
- Opbevaring: vi sletter ansøgningen senest 6 måneder efter, at stillingen er besat, medmindre du har sagt ja til, at vi må gemme den længere.
5. Kunder og samarbejdspartnere
Om vores kunders kontaktpersoner behandler vi navn, titel, arbejdsmail og arbejdstelefon for at kunne administrere aftalen. Retsgrundlaget er artikel 6, stk. 1, litra b og litra f. Bogførings- og fakturamateriale gemmer vi i 5 år efter udgangen af det regnskabsår, det vedrører, som bogføringsloven kræver.
6. Når vi booker møder for vores kunder
Det er værd at holde adskilt: når vi ringer ud på vegne af en kunde, er det kunden, der er dataansvarlig for de personoplysninger, vi behandler i den forbindelse. Vi er databehandler og handler efter kundens instruks og en databehandleraftale, som indgås, før vi får adgang til oplysningerne.
Er du blevet ringet op af os og vil vide, hvor dine oplysninger kommer fra, eller ønsker du dem slettet, kan du kontakte os på bk@veritas-group.dk. Vi videresender din henvendelse til den dataansvarlige kunde og hjælper med at få den besvaret.
Vi respekterer Robinsonlisten og "ring ikke"-markeringer, og vi ringer kun inden for de tidsrum og til de formål, markedsføringsloven tillader.
7. Hvem videregiver vi til?
Vi sælger ikke personoplysninger, og vi videregiver dem ikke til andre end dem, der er nødvendige for driften:
| Modtager | Rolle | Hvad |
|---|---|---|
| Vores hostingleverandør | Databehandler | Drift af hjemmeside og servere. Data ligger i EU/EØS. |
| Simply.com | Databehandler | Vores e-mail. Data ligger i Danmark. |
| Vores revisor | Selvstændig dataansvarlig | Bogførings- og fakturamateriale. |
| Offentlige myndigheder | Myndighed | Kun hvis vi er retligt forpligtet til det. |
Vi overfører ikke personoplysninger til lande uden for EU/EØS. Skulle det blive nødvendigt, sker det kun på et gyldigt overførselsgrundlag, og vi opdaterer denne politik.
8. Sikkerhed
Vi har truffet de tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, der passer til vores størrelse og til de oplysninger, vi behandler. Blandt andet krypteret forbindelse (HTTPS) på hjemmesiden, adgangsstyring så medarbejdere kun ser det, de skal bruge, og tavshedspligt for alle, der arbejder for os.
9. Dine rettigheder
Efter databeskyttelsesforordningen har du ret til at:
- få indsigt i de oplysninger, vi behandler om dig
- få rettet forkerte oplysninger
- få slettet oplysninger, når vi ikke længere har grund til at have dem
- få behandlingen begrænset i visse tilfælde
- gøre indsigelse mod en behandling, der bygger på vores legitime interesse
- få udleveret dine oplysninger i et almindeligt format (dataportabilitet)
- trække et samtykke tilbage, hvis behandlingen bygger på samtykke. Det påvirker ikke lovligheden af det, der skete inden
Skriv til bk@veritas-group.dk, så svarer vi hurtigst muligt og senest inden for en måned. Der er ingen betaling for at bruge sine rettigheder.
10. Klage
Er du utilfreds med, hvordan vi behandler dine oplysninger, hører vi gerne fra dig først. Du kan altid klage til:
- Datatilsynet
- Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby
- Telefon 33 19 32 00
- www.datatilsynet.dk
11. Ændringer
Vi opdaterer denne politik, når vores behandling ændrer sig. Datoen øverst viser, hvornår den sidst er ændret.